Spilafhængighed har, tja, sneget sig frem og er blevet et ret markant diskussionsemne i dansk fodbold de seneste tyve år, i hvert fald hvis man ser på, hvor meget det nu om dage er synligt og omtalt. Fortællinger findes; nogle gange bliver de inden for omklædningsrummets vægge, andre gange når de forsiderne.
Og det drejer sig om både spillere og trænere, ofte ret åbent efterhånden. Flere navne fra Superligaen har i løbet af 2010’erne og 2020’erne delt deres oplevelser, på godt og ondt, måske fordi medier og klubber er begyndt at turde tale mere om det. Hvad der egentlig sker bag kulisserne, er jo sjældent helt åbenlyst.
Jo, fodbolden lokker med både nerve og penge, og den kombination synes at gøre risiciene endnu tydeligere. Det er en udvikling, der følger tendenser rundt om i Europa, men alligevel har den danske scene, ja, den skiller sig ud på sine egne måder.
Forbindelsen mellem fodbold og odds
At betting og fodbold hænger sammen i Danmark, har vel længe føltes næsten selvfølgeligt. I 1990’erne, hvis man må gå så langt tilbage, eksploderede adgangen til spilmarkeder for alvor, ikke mindst efter at internet og online Blackjack slog bredt igennem.
Pludselig blev blikkene rettet mod ligakampe i Danmark, både når det gjaldt lovlige og mindre lovlige indsatser. Ifølge rapporter fra Spillemyndigheden udgjorde indtægterne fra sportsvæddemål i Danmark. De gangede som gangetabel, flere milliarder danske kroner i 2022. Det meste landede dog på fodbold, ofte nemt via mobilen eller på hjemmesider. Reklamer for spil har til tider været så dominerende på stadioner og i tv, at det næsten er blevet en naturlig del af kampoplevelsen.
Og når det ser sådan ud, øges risikoen naturligvis for dem, der bevæger sig tæt på sporten, især spillere, eftersom de faktisk selv kan påvirke en hel del. Flere hændelser er blevet bemærket; et år viser det sig, at nogen har været afhængig, et andet år får en spiller et upassende tilbud om matchfixing.
Synlige konsekvenser og personlige fortællinger
I perioder har det ikke været helt usædvanligt, at danske fodboldspillere har talt åbent om deres forhold til spilproblemer. I de senere år har flere danske fodboldspillere valgt offentligt at fortælle om personlige erfaringer med spilproblemer og det pres, der kan følge med.
Repræsentanter inden for DBU har i forskellige sammenhænge peget på, at bevidstheden om spilproblemer i fodbolden er steget. Det stopper heller ikke ved traditionelle sportsvæddemål. Ud over traditionelle sportsvæddemål forekommer også andre former for spil, såsom onlinecasino, blandt idrætsudøvere takket være den lette adgang online.
Studier fra danske universiteter har peget på, at eliteidrætsudøvere i visse tilfælde udviser en højere forekomst af risikoadfærd knyttet til spil Studier fra danske universiteter har peget på, at eliteidrætsudøvere i visse tilfælde udviser en højere forekomst af risikoadfærd knyttet til spil sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen. Klubber har undertiden måttet gribe ind, nogle gange med karantæner efter matchfixing eller når gælden er blevet for stor til at ignorere.
Regler, forebyggende arbejde og nye udfordringer
Skærpede regler, ja, danske myndigheder har forsøgt at stramme samarbejder mellem klubber og bettingfirmaer, også når det gælder reklame. Siden 2018 stilles der strengere krav til licenser og ansvar gennem Spillemyndigheden. Trods alt dette fortsætter reklamer og sponsorater fra spilfirmaer med at udgøre en del af Superligaens økonomi.
Mange klubber samarbejder med støtteorganisationer som Center for Ludomani, og DBU tilbyder både foredrag og støttesamtaler med lav tærskel for personer, der har brug for hjælp. Inden for både nationale og internationale fodboldorganisationer anvendes der i dag systemer til at overvåge og rapportere mistænkelige spilmønstre knyttet til matchfixing. Effekten er dog ikke helt klar.
Spillemyndigheden har samtidig rapporteret, at antallet af personer registreret i det danske selvudelukkelsessystem ROFUS er steget støt i de seneste år. Diskussionerne fortsætter desuden om, hvordan liveodds og sociale medier gør grænsen mellem spil og sport stadig mindre tydelig. Alt synes at flyde sammen, nogle gange lidt faretruende hurtigt.
Hvad venter for dansk fodbold
At komme spilafhængigheden i fodbolden til livs føles som en langstrakt proces uden hurtige løsninger. Samtalerne om moral, penge og ansvar hører nu til kernen både i debatten og i idrætspolitikken. Samtidig dukker nye former for spil hele tiden op, ofte med særlig teknologi, mobilapps, livespil og casinospil er blevet et stadig mere synligt supplement til traditionelle sportsodds.
Nogle eksperter på Aarhus Universitet mener, at tidlig uddannelse om risici og endnu tydeligere regler i klubberne kan være en del af løsningen. Strategier diskuteres. Nogle mener, at klubber burde indføre nultolerance over for at spille på egen liga, andre håber mere på støtte og dialog. Internationale samarbejder øges, især med UEFA og vores nordiske naboer i takt med at bekymringen vokser.
I de kommende år kan dansk fodbold komme til at afprøve flere forskellige tiltag parallelt: uddannelse, strengere reglementer og åbne samtaler om en afhængighed, der allerede har påvirket både store navne og mange inden for breddeidrætten.
Tanker om ansvarligt spil
Når det gælder spilafhængighed, er det svært at komme uden om, at det er blevet en reel udfordring, ikke kun for enkeltpersoner, men for hele fodboldbevægelsen. Når spillet sniger sig ind i hverdagen, risikerer problemerne at blive både mange og langvarige. Det er vigtigt at turde søge støtte tidligt, turde tale om konsekvenser og benytte sig af hjælp fra nationale hjælpelinjer eller direkte fra klubber.
At kunne sige nej er grundlæggende for ansvarligt spil, men det er nogle gange lettere sagt end gjort. Fodbold og spil kan nogle gange holdes adskilt, andre gange flyder de for meget sammen. Det kræver, at man hele tiden stopper op og vælger bevidst, både på banen og udenfor.