kartofler forbruger undersøgelser

Fra varm kartoffel til værdifuld kartoffel

At snakke om kartofler er bestemt ikke nogen varm kartoffel. Sådan lyder en af forskningskonklusionerne fra en række forbrugerstudier om kartoflen. I denne artikel giver vi dig de seks mest værdifulde indsigter om kartoflen.

Mindre fødevarespild og øget ressource effektivitet. Det er nogle af fordelene ved kartoffelstivelsens biprodukt. Forskningsprojektet ”ProPOTATO” har undersøgt nye måder at ekstrahere og forfine kartoffelprotein lavet på kartoffeljuice (biproduktet fra produktionen af kartoffelstivelse).

Kartoffelprotein bruges på nuværende tidspunkt kun i mindre grad til human ernæring, det er på trods af at kartoflen har en gunstig ernæringsprofil og kan indgå i flere forskellige typer fødevareprodukter – særligt plantebaserede fødevarer.

1)Det positive protein

Ifølge undersøgelsen er der ingen grund til bekymring i forhold til brugen af kartoflen, som protein ressource. Forbrugere ser og kategoriserer kartoffelbaserede ingredienser som favorable. De reagerer med en positiv attitude, når de erfarer at proteinet i deres mad ikke er hvilken som helst protein, men kartoffel protein.

2)Virksomhederne bestemmer kartoffelassociationerne

Forskningsprojektet afslører også, at når produkter præsenteres med et fokus på kartoffel som ingrediens, så har forbrugerne endnu ikke særlig mange associationer at koble på dette. Dette er en unik mulighed for virksomhederne, da de med deres kommunikation kan påvirke forbrugernes associationer.

Ifølge undersøgelsen vil forbrugere muligvis tro, at produkter med kartoffelprotein er dyrt og vil være i tvivl om smagen. Derfor bør fødevareproducenterne takle disse bekymringer i deres kommunikation om produktet.

3)Kartoffel kalorier

Forskningen viser, at nogle forbrugere forbinder kartoffelprotein med kartoffelstivelse. Dette kan muligvis forklare, hvorfor forbrugerne forventer et højere kalorieindhold i produkter med kartoffelprotein sammenlignet med fødevarer med ærter eller sojaprotein. Dette er ikke nødvendigvis gunstigt for virksomhederne.

4)Den kendte og harmløse kartoffel

Kendte ingredienser opfattes ofte som gode og ufarlige, hvilket naturligvis er gunstigt for en fødevareproducent, der benytter ingrediensen og fortæller om ingrediensen i produktkommunikationen. Og de fleste af os har kartofler og kartoffelstivelse i køkkenet, derfor føles kartoflen ingrediensen også velkendt.

5)Den bæredygtige free-from kartoffel drik

Sojadrik, mandeldrik, havredrik, cashewdrik og risdrik. Der findes mange plantebaserede drikkevarer på det danske marked, men danske forbrugere tøver endnu med at omfavne en ‘kartoffeldrink’.

Men at kommunikere om bæredygtighedsfordelene ved brugen af kartoffelprotein i en sådan drik øger dog den gunstige holdning til konceptet, viser undersøgelserne. Derudover øges den positive holdning til kartoffeldrikken ved at understrege ”fri for” konceptet, da en sådan drik er fri for mælk, nødder og/eller soja. Når alt kommer til alt, fortsætter sundheden som en stærk drivkraft for og tilknytning til plantebaserede fødevarer.

6)Kartoffel smoothie

Kartoflen har dog fundet vej til de svenske drikkevarer, hvor en virksomhed har præsenteret en ‘kartoffelsmoothie’. Så måske er det på tide, at danske producenter begynder og kigge på kartoffelproteiner, når den rigtige procedure til ekstraktion og raffinering er på plads.

ProPOTATO-projektet startede i marts 2016 og løber til 2021. Det er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Kartoffelmelcentralen KMC, AKV Langholt og DuPont Nutrition Biosciences ApS.

Denne artikel blev først offentliggjort på Aarhus Universitetets MAPP-centers hjemmeside.

2020-03-03T09:15:45+00:0027 januar, 2020|Forbruger trends & analyser|