Ingredienser skal redde os, men forbrugerne siger nej tak

Hvad skal du putte i fremtidens sunde fødevarer? Omega3 i din yoghurt eller vinder-proteinet fra kartoflen i dit franskbrød. Vi er nødt til at tænke i ingredienser, hvis vi skal sikre nok og den rigtige mad i fremtiden.

Verdens befolkning forventes at stige fra 7 milliarder i 2012 til 9,2 milliarder i 2050. Og med afsæt i nutidens produktion vil der ikke være nok kød og fisk til alle.

I 2025 skal vi bruge 450.000 tons fiskeolie til human konsum. Og med afsæt i nutidens produktion og udnyttelse er det simpelthen ikke muligt. Så vi er nødt til at finde andre løsninger,” pointerede Charlotte Jacobsen, professor ved DTU Fødevareinstituttet til Danish Food Innovations event ”Fødevarer til et sundere liv” den 26. marts.

Løsningen er at skrue ned for fiske-spildet og op for udnyttelsen. Og heldigvis findes der total 44 millioner tons uudnyttet fiske-materiale. Derudover skal vi på jagt andre steder:

Mikro-alger fra affaldsvand, krill-olie, genmodificerede planter, tang og søstjerne er nogle af de kilder, hvor vi ved, at vi kan få omega3 fra,” fortalte Charlotte Jacobsen.

Og eftersom kun 25 procent af danskerne får nok fisk, kan industrien få omega-3-fedtsyrerne ud til forbrugerne på anden vis, eksempelvis som ingredienser i yoghurt og mælk. Charlotte og hendes team har haft gode erfaringer med at tilsætte fiskeolier til disse fødevarer.

Fiskeolie er ikke bare en god ting, men en nødvendig ting for mennesker, da det har en vigtig funktion for vores syn, hjertet, hjernen og reproduktion.

Tilsatte ingredienser. Måske redder det verden, men det strider helt imod hvad forbrugerne globalt set efterspørger. En af de fødevaretrends vi ser globalt, er efterspørgslen efter naturlige fødevarer fortæller Klaus Grunert, som for nylig har udgivet en analyse om globale fødevaretrends sammen med tre kollegaer fra MAPP Centret, Aarhus Universitet:

Den globale forbruger vil have naturlige fødevarer og det som forbrugerne ikke ser som naturlige fødevarer er tilsætningsstoffer. Naturlige produkter har også en særlig stærk position hos forbrugerne, da de ikke oplever nogle kompromisser, som de eksempelvis gør med sunde fødevarer i forhold til smag.”

Klaus Grunert har sammen med tre kollegaer lavet det første studie, der dækker alle fødevaretrends relateret til velvære, hvilket omfatter de tre temaer: Sundhed, autentisitet og bæredygtighed. Du kan finde et udpluk af analysens gode råd samt link til analysen her.

Udover naturlighed, var der ifølge førnævnte analyse af Klaus Grunert to andre centrale trends: Sundhed og bæredygtighed. Men forbrugerne kan ikke få det hele:

Hvis vi skal sikre mad til alle, så er vi nødt til at tænke ingredienser, og hvis vi skal være bæredygtige, så er vi nødt til at tænke ingredienser. Og hvis vi vil tænke funktionelle fødevarer, som har en effekt – en sundhedsmæssig effekt, så kræver det ingredienser,” påpegede viceinstitutleder for forskning og innovation ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Nanna Viereck, i hendes præsentation til eventet.

Udover omega3 er protein en vigtig råvare, som vi vil mangle i fremtiden, hvis vi ikke gør noget.

Vi bliver flere mennesker, og vi bliver flere ældre, som skal bruge mere protein end os andre,” fortalte Nanna Viereck.

Et af de steder, vi kan gå på jagt efter protein, er hos kartoflen aka den bæredygtige helt:

Kartoflen har et af de laveste CO2aftryk sammenlignet med andre råvarer og fødevarer i Danmark. Og så er noget af det der adskiller kartoffelproteinet fra andre proteiner dets uovertrufne ernæringsmæssige sammensætning sammenlignet med andre planteproteinkilder,” fortalte Mads Bjerregaard Larsen, Product & Business Development Manager, KMC (Kartoffelmelscentralen).

Hvis forbrugerne skal overtales, er løsningen måske at flytte fokus – over på en vinder sundhedsanprisning:

I mange mange henseender så er e-numre eller ingredienser godt, og det kan bane vejen for en sundhedsanprisning, som jo ikke er så ligetil at få godkendt ved EFSA. En god sundhedsanprisning kan godt være vejen frem for et nyt fødevareprodukt, og her kan vi som vidensinstitutioner bidrage med at ny viden og effekter af forskellige fødevarer og ingredienser – fx til brug for industriens ansøgninger til sundhedsanprisninger” fortalte Nanna Viereck.

Hvad synes Aaron fra Erhvervsakademi Aarhus om eventet?

Billeder fra eventet

2019-04-03T13:27:00+00:0028 marts, 2019|News|